Bogen "Opdatering 2018"

120,00DKK

Velkommen til endnu en udgave af opdatering, den fælles årbog for Ringkøbing-Skjern Museum og Vardemuseerne.

Det betyder at man i år blandt andet vil kunne læse:

  • To spændende artikler om de tyske flygtninge der kom til Danmark omkring afslutningen på Anden Verdenskrig. Artiklerne er blandt andet et udtryk for, at Vardemuseerne efter planen åbner et nyt Flygtningemuseum i 2020.
  • Om den store udgravning ved Nørby, hvor en drone blandt andet blev brugt.
  • Også middelalderen har sneget sig med i bogen, hvor både de såkaldte pilgrimsmærker og middelalderens Ringkøbing vendes. Ringkøbing - og Ringkøbings gamle gader - er også omdrejningspunktet i den føljeton museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum Christian Ringskou følger op på. Ringkøbing er sammen med Skjern hovedemnet for det ph.d.-projekt Christian påbegyndte sidste år.
  • Skjern - eller i hvert fald området omkring Skjern Å - har også fået en prominent plads, da der er to artikler om genåbningen af Ringkøbing-Skjern Museums besøgssted ved Skjern Å: Provstgaards Hus.       
  • Provstgaards Hus genåbnede efter en større istandsættelse i efteråret 2018. På forsiden af Opdatering 2018 ses Niels Provstgaard omgivet af sin store fuglesamling.

Dette er blot noget af alt det I kan glæde jer til at læse om i den nye Opdatering 2018.
Årbogen vil blandt andet kunne købes på flere af Ringkøbing-Skjern Museum mange besøgssteder.